9. KLASSE

14438853_1835885279979178_1172555077_oHej venner!

I dag har jeg lyst til at skrive et indlæg. Jeg har ikke haft mulighed for at skrive, da jeg ingen computer har haft i meget lang tid. Flere måneder. Nu har jeg endelig fået mig en bærbar computer, så jeg er back on track!

Dagens indlæg skal handle om det at gå i 9. klasse, eftersom jeg jo er startet i 9. efter ferien.

Lektier, lektier, lektier

Indtil videre er det ikke så hårdt. Der har været et par prøver og tests indtil videre, og selvfølgelig en del lektier. Apropos lektier; mængden er steget, og jeg har i den grad haft nogle aftner, hvor det ikke har handlet om andet end fokus på lektier. Vi har skrevet en reportage i dansk, fremlagt i engelsk, vi er i gang med forberedelserne til projektuge i uge 47 – udover det, er vi 2 uger inde i et projekt i en naturfaglig opgave, hvor vi skal fremlægge om strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Så der er tryk på! Vi har også haft en ST-prøve i dansk og en lidt større diktat. Vi har også haft en prøve i fysik, hvor vi fik stillet en række spørgsmål, vi skulle svare så detaljeret og korrekt på som muligt – den handlede om atomkraftværker.

Mindre fritid

Ud over at gå i skole til 15:20 hver eneste dag 5 dage i ugen, har jeg også 2 jobs. Det ene job er i Juniorklubben, hvor jeg er ungarbejder og hjælper med at ‘passe’ børnene dernede, som er i alderen 10-13 år i byen ved siden af, og derfor er jeg først hjemme 17:30 to dage i ugen. Det andet job er et avisjob, som min skønne mor hjælper mig med, ellers ville jeg ikke kunne nå det. Lektierne gør selvfølgelig, at jeg skal øge mit fokus på skolen og ikke sjov. Men alligevel skal man huske at slappe af en gang i mellem. Det er stadig svært at nå hele vejen rundt, og passe både venner, job og skole samtidig, men jeg går meget op i skolen, og jeg synes virkelig at 9. klasse er et vigtigt år – tænker, det er fordi, der er afgangsprøver til maj.

Fremtidsplaner

Efter niende klasse kunne jeg godt tænke mig at komme på enten HHX eller STX. Jeg har overvejet begge dele, fordi jeg gerne vil være advokat. Grunden til, at jeg gerne vil på STX er, fordi den er grundlæggende og man kan nærmest tage hvilken som helst uddannelse efterfølgende. Jeg har set nærmere på fagene på det almene gymnasium, som STX jo er, og her fandt jeg alle de fag, jeg allerede har her i folkeskolen. Jeg vidste godt, det ville være noget nær de samme fag, men jeg har hørt fra både familie og bekendte, at systemet på gymnasiet er anderledes fra folkeskolen. Jeg kunne bare godt tænke mig noget nyt, da man kan tage enhver uddannelse med en gymnasial ungdomsuddannelse. Derfor er HHX virkelig inspirerende og fedt, for jeg var på brobygning i marts, hvor jeg både besøgte det almene gymnasium i Varde, og Det Blå Gymnasium, som de kalder det derude (HHX). Jeg elskede stedet og menneskerne, det virkede overskueligt, det var stort og fagene var spændende og meget anderledes. Det sagde mig noget, jeg kunne godt forestille mig mig selv der, når jeg havde dimitteret i folkeskolen. Efter mine tre år på gym, vil jeg gerne på universitetet og læse jura. Det er den vej man skal, hvis man vil være advokat eller en anden ting mht. lov og ret. Jeg går meget op i mine karakterer også, fordi at man virkelig skal have et godt gennemsnit, for at komme ind på universitetet. Hvis jeg skulle vælge et universitet, skulle det højst sandsynligt være Aarhus Universitet, fordi jeg altid har elsket den by, min mor har studeret der, og jeg har kortere hjem derfra, hvis jeg nu skulle flytte ud på det tidspunkt. Til trods for, hvis jeg for eksempel valgte Københavns Universitet – selvom jeg ELSKER hovedstaden! Mit ønske er at flytte til en stor by, og bo der som voksen også. Jeg tror ikke umiddelbart, jeg kunne finde på at flytte til Esbjerg eller Aalborg – måske heller ikke Odense, men det er mest fordi, det ikke siger mig noget særligt.

 

Tak fordi, du læser med!

Kys, Amalie xx

JEG HAR MODTAGET EN PAKKE

Hej, allesammen <3

I dag er jeg endelig tilbage med et nyt indlæg efter godt 2 måneders pause. I går (15-07-2016) modtog jeg denne pakke med posten. Min mor kom op til mig og sagde ”Amalie?” og jeg gik ud i gangen og kiggede. Hun stod så med pakken, og det slog mig med det samme, at det var dem.

Børsterne!

Jeg har modtaget 12 Real Techniques børster med posten. Hvis du vil se en video, hvor jeg åbner pakken, så kan du trykke HER: https://www.youtube.com/watch?v=-6JzobxW4MY

Børsterne er bestilt på eBay, og jeg elsker deres service. Sælgeren sendte pakken umiddelbart efter min bestilling, og jeg modtog pakken godt 10 dage før jeg skulle! Fantastisk!

Alle 3 sæt til sammen kostede 132,84 DKK (der var fri fragt på)

Det første sæt:

13681776_1802871439947229_1550537638_o

Det her sæt hedder Core Collection – your base/flawless

Sættet indeholder:

  • Buffing Brush
  • Contour Brush
  • Pointed Foundation Brush
  • Detailer Brush

Jeg elsker det her sæt, fordi det indeholder lidt af hvert – 4 børster, som kan ordne alt i dit ansigt, og gøre din base perfekt.

Andet sæt:

13663437_1802871446613895_2106569326_o (1)

Det her sæt hedder Travel Essentials – On location

Sættet indeholder:

  • Multitask Brush
  • Essential Foundation Brush
  • Domed Shadow Brush

Jeg kan godt lide det her sæt, fordi der er lidt til hvert område i ansigtet. Ansigtet har de to første, og øjnene den sidste.

Tredje sæt:

13699547_1802871456613894_627132951_o

Det her sæt hedder Starter Set – your eyes/enhanced

Sættet indeholder:

  • Brow Brush
  • Accent Brush
  • Fine Liner Brush
  • Deluxe Crease Brush
  • Base Shadow Brush

Jeg synes, det her sæt er totalt fedt, og helt klart ideelt til et intenst smokey eye, eller et hverdags-eye look. Der er til detaljer, blending, basic metoder og de fine linjer.

 

Her købte jeg mine produkter: http://www.ebay.com/itm/New-Pro-Real-TECHNIQUES-Makeup-Brushes-Core-Collection-Starter-Kit-Sam-Nic-Pick-/111967217303?var=&hash=item1a11c42697:m:mTrnorVskDLS7wSc6aNjUNQ

Jeg kan helt sikkert anbefale disse sæt. Mange har fordomme om eBay, fordi det ofte er privatpersoner der sælger derinde, men der findes altså gode produkter til meget fair priser. Det er bare vigtigt at kigge på indhold, produktets tilstand, og om det er nyt.
Håber, det var interessant!

 

Kys, Amalie xx

MIT OUTFIT OF THE DAY

image

 

Hej med jer! <33

I dag tænkte jeg, at jeg ville vise jer hvad jeg havde på i dag. Jeg havde en blomstret neckline top på som er fra Miss Baron. Toppen er et fint og justeringsvenligt item, som jeg bedst kan lide at style til sorte eller hvide jeans. Mine sorte bukser er fra GinaTricot og de flænsede revner er selfmade. Bukserne er cirka almindelig-  til midwaist. Bh’en jeg har indenunder er fra et mærke jeg ikke ved, men jeg kan sige, at den er købt i Kvickly til en overkommelig pris. 🙂 mine grå ankelstrømper ved jeg ikke hvor er fra, men de kan købes stort set over alt! Mine sko er fra Puma og hedder Puma Basket – men da det er en ældre version, sælges de vist ikke længere på markedet 🙁

Tjek endelig nogle af mine andre indlæg ud, eller smid en kommentar om, hvad I gerne vil læse om!

Kys, Amalie 

SUMMERTRENDS 2016

image



Hej friends <33

I dag har jeg bikset et indlæg sammen, om sommeren 2016’s modetrends. Jeg har samlet et par outfits sammen og nogle accessories til jer, som kun er inden for ét mærke; nemlig Gina Tricot. Mærket er af super god kvalitet, og så er det ikke alt for dyrt. Jeg tænkte, at det ville være mest overskueligt, eftersom at hvis man ikke helt er tryg ved at shoppe på nettet, så ville det være godt kun at surfe på én hjemmeside, i stedet for flere på en gang. Hvis du ser på billedet ovenover, har jeg sammensat nogle af årets mest brugte items og nogle af de high-fash ting der kører i år. Jeg har valgt netop disse, fordi jeg selv synes det ser mega fedt ud, og at det kunne være rigtig cool selv at gå i. Jeg valgte det også fordi jeg synes, at designet på alt tøjet er rigtig pænt og meget stilrent ved det meste. Hvis du er interesseret i nogle af de ting der er på billedet, kan du tjekke priserne ud nedenunder:

 

Emilia Hat 99kr

Fiona Knitted Tank 49kr

Candy Taske 199kr

Lola Loafer Espadrilles (blå/hvid) 99kr

Nene Bluse 199kr

Sonja Brazilian Bikini 99kr

Nikki Shorts 199kr

Katty Solbriller 69kr

Lisen Shorts 249kr

Joy Badedragt 199kr

Lola Loafer Espadrilles (sort/mønstret) 99kr

_________________

Tjek ginatricot.com for flere fede trends og idéer til din stil.

(dette indlæg er ikke sponsoreret af Gina Tricot)

 

Kys, Amalie

Amalie Hafid som blogger?!

imageHEJSA!

Jeg hedder Amalie, du kender mig nok fra youtube, men hvis ikke, har du måske bare fundet dette indlæg tilfældigt, eller måske har du fået et hint fra en ven.

HVEM ER AMALIE HAFID?

Jeg er en 14-årig pige med selvtillid, høj faglig styrke, mange interesser og en passion for makeup, mode og at rejse! Jeg elsker personligt at vide, at jeg er vellidt et sted, fordi det får mig til at føle mig mere tryg. Udover de små fakta, er jeg egentlig bare en nysgerrig teenager, der gerne vil udfordre mig selv, og jeg stiller derfor mig selv en masse udfordringer i livet. Nogle med vilje, andre ikke.

HVORFOR STARTEDE DU EN BLOG?

Jeg startede denne blog, fordi jeg var nysgerrig på, hvordan livet som blogger er, og fordi jeg gerne ville prøve selv at stå i det. Jeg har læst en masse blogs og jeg har blandt andet fået en masse inspiration fra henholdsvis Marie Wendell og Fie Laursen, fordi jeg følger begge personer adskilt. Jeg har set mange piger der blogger, og jeg har tilegnet mig en del viden om emnet, derfor ville jeg gerne selv i gang. Jeg har igennem alt hvad jeg har læst på de forskellige blogs, oplevet både godt og skidt – og jeg vil selvfølgelig prøve at videreføre noget af det, som jeg selv synes har været interessant eller brugbart at læse, og også mine egne holdninger og interesser.

HVAD KAN JEG FINDE HER?

Du kan ved at følge med på denne blog få et indtryk af, hvem jeg er som person, og få mine meninger om ting og fashion, beauty og entertainment ned på skrift. Hvis du er en passioneret person, og har en interesse i samfundet både mht. inden- og udenrigspolitik, og har du en god møde at forholde dig kritisk til ting på, samt du sagtens kan være helt nede på jorden, og bare tage ting som de kommer – plus at du også kan have det sjovt og interessere dig for løse emner, eller have hobbyen “mode og skønhed,” er det her sted helt perfekt!

HVOR KAN JEG ELLERS FINDE DIG?

Du kan finde mig på både:

Twitter: @amaliehafid

Snapchat: amaliehafidyt (update hver gang jeg poster en video!)

YouTube: Youtube.com/amaliehafid

Vine: amaliehafid

  • HVIS DETTE LYDER SOM NOGET FOR DIG SÅ FØLG ENDELIG MED, OG SPRED POSITIVE VIBES!

 

Kys, Amalie 
(mere…)