JEG HAR MODTAGET EN PAKKE

9. KLASSE

14438853_1835885279979178_1172555077_oHej venner!

I dag har jeg lyst til at skrive et indlæg. Jeg har ikke haft mulighed for at skrive, da jeg ingen computer har haft i meget lang tid. Flere måneder. Nu har jeg endelig fået mig en bærbar computer, så jeg er back on track!

Dagens indlæg skal handle om det at gå i 9. klasse, eftersom jeg jo er startet i 9. efter ferien.

Lektier, lektier, lektier

Indtil videre er det ikke så hårdt. Der har været et par prøver og tests indtil videre, og selvfølgelig en del lektier. Apropos lektier; mængden er steget, og jeg har i den grad haft nogle aftner, hvor det ikke har handlet om andet end fokus på lektier. Vi har skrevet en reportage i dansk, fremlagt i engelsk, vi er i gang med forberedelserne til projektuge i uge 47 – udover det, er vi 2 uger inde i et projekt i en naturfaglig opgave, hvor vi skal fremlægge om strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Så der er tryk på! Vi har også haft en ST-prøve i dansk og en lidt større diktat. Vi har også haft en prøve i fysik, hvor vi fik stillet en række spørgsmål, vi skulle svare så detaljeret og korrekt på som muligt – den handlede om atomkraftværker.

Mindre fritid

Ud over at gå i skole til 15:20 hver eneste dag 5 dage i ugen, har jeg også 2 jobs. Det ene job er i Juniorklubben, hvor jeg er ungarbejder og hjælper med at ‘passe’ børnene dernede, som er i alderen 10-13 år i byen ved siden af, og derfor er jeg først hjemme 17:30 to dage i ugen. Det andet job er et avisjob, som min skønne mor hjælper mig med, ellers ville jeg ikke kunne nå det. Lektierne gør selvfølgelig, at jeg skal øge mit fokus på skolen og ikke sjov. Men alligevel skal man huske at slappe af en gang i mellem. Det er stadig svært at nå hele vejen rundt, og passe både venner, job og skole samtidig, men jeg går meget op i skolen, og jeg synes virkelig at 9. klasse er et vigtigt år – tænker, det er fordi, der er afgangsprøver til maj.

Fremtidsplaner

Efter niende klasse kunne jeg godt tænke mig at komme på enten HHX eller STX. Jeg har overvejet begge dele, fordi jeg gerne vil være advokat. Grunden til, at jeg gerne vil på STX er, fordi den er grundlæggende og man kan nærmest tage hvilken som helst uddannelse efterfølgende. Jeg har set nærmere på fagene på det almene gymnasium, som STX jo er, og her fandt jeg alle de fag, jeg allerede har her i folkeskolen. Jeg vidste godt, det ville være noget nær de samme fag, men jeg har hørt fra både familie og bekendte, at systemet på gymnasiet er anderledes fra folkeskolen. Jeg kunne bare godt tænke mig noget nyt, da man kan tage enhver uddannelse med en gymnasial ungdomsuddannelse. Derfor er HHX virkelig inspirerende og fedt, for jeg var på brobygning i marts, hvor jeg både besøgte det almene gymnasium i Varde, og Det Blå Gymnasium, som de kalder det derude (HHX). Jeg elskede stedet og menneskerne, det virkede overskueligt, det var stort og fagene var spændende og meget anderledes. Det sagde mig noget, jeg kunne godt forestille mig mig selv der, når jeg havde dimitteret i folkeskolen. Efter mine tre år på gym, vil jeg gerne på universitetet og læse jura. Det er den vej man skal, hvis man vil være advokat eller en anden ting mht. lov og ret. Jeg går meget op i mine karakterer også, fordi at man virkelig skal have et godt gennemsnit, for at komme ind på universitetet. Hvis jeg skulle vælge et universitet, skulle det højst sandsynligt være Aarhus Universitet, fordi jeg altid har elsket den by, min mor har studeret der, og jeg har kortere hjem derfra, hvis jeg nu skulle flytte ud på det tidspunkt. Til trods for, hvis jeg for eksempel valgte Københavns Universitet – selvom jeg ELSKER hovedstaden! Mit ønske er at flytte til en stor by, og bo der som voksen også. Jeg tror ikke umiddelbart, jeg kunne finde på at flytte til Esbjerg eller Aalborg – måske heller ikke Odense, men det er mest fordi, det ikke siger mig noget særligt.

 

Tak fordi, du læser med!

Kys, Amalie xx

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG HAR MODTAGET EN PAKKE